SVM regeringen har i sit regeringsgrundlag fremhævet, at gode uddannelser er afgørende for det danske velfærdssamfund. Derfor undrer det Audiologopædisk Forening, at regeringen vil forkorte halvdelen af alle kandidatuddannelser – herunder audiologopædi, der er en sundhedsrettet uddannelse placeret på humaniora.
Audiologopædi er en gammel fagdisciplin og har eksisteret i mere end 100 år i Danmark. Audiologopædisk Forening er den ældste faglige organisation for audiologopæder i hele verden, og Danmark har været forgænger og inspirationskilde for vores nordiske naboer med hensyn til etablering af deres uddannelser og faglige organisationer. Danske audiologopæder har endda været vigtige medspillere i udviklingen af faget i andre europæiske lande.
Hvad er en audiologopæd?
En audiologopæd er en specialiseret fagperson, som er i stand til at udrede, behandle, vejlede om, og informere borgere med sprog-, tale-, stemme-, læse- og hørevanskeligheder. Audiologopæder udreder og behandler borgere i alle aldersgrupper og har et tæt samarbejde med deres pårørende. Audiologopæder skaber bedre sundhed og øget livskvalitet.
Kandidatstuderende på audiologopædi bliver undervist i en række forskellige emner som f.eks. anatomi, hjernen, sprog, psykologi, sprogtilegnelse, og specifikke sprog-, tale-, stemme-, læse- og hørevanskeligheder. Der undervises i fysiologiske, neurologiske, sproglige og psykologiske mekanismer, der ligger bag sprog-, tale-, stemme-, læse- og hørevanskeligheder. Derudover tilegner de kandidatstuderende akademiske færdigheder, der understøtter en faglig og evidensbaseret praksis.
Audiologopædi er på førstepladsen over humanistiske uddannelser med lav ledighed. Der er ingen arbejdsløse efter 1 år.
Konsekvenserne af regeringens tiltag
En halvering af kandidatuddannelsen i audiologopædi vil give en dårligere kvalitet i uddannelsen. Varigheden af en uddannelse har en betydning for, hvilke kompetencer de studerende opnår. Det har betydning for antallet af fag, man kan nå at have, og hvor mange eksaminer, man kan nå at tage. De sidste år efter bacheloren er afgørende, hvor læring og erkendelse for alvor sættes i spil og løftes.
Borgere med sprog-, tale-, stemme-, læse- og hørevanskeligheder har komplekse udfordringer, og behandlingen af disse vanskeligheder kræver en specialiseret viden hos audiologopæder. Ved at forkorte kandidatuddannelsen fratager man de studerende mulighed for at specialisere sig i specifikke diagnoser som f.eks. Parkinsons, demens, stroke, cancer, ordblindhed, autisme og udviklingsmæssige sprogforstyrrelser (DLD).
I fremtiden vil audiologopæder i højere grad blive generalister. Nogle dele af fagområdet vil nødvendigvis blive skrevet ud af studieordningen og dermed udgå af uddannelsen og dermed af fremtidige audiologopæders faglighed – prioriteringen vil formentlig blive truffet på baggrund af patientgruppernes størrelse. Der er således risiko for et alvorligt videnstab.
Audiologopædistuderende har klinikophold på kandidatuddannelsen, hvor man er i praktik på sygehuse, kommunikationscentre og Pædagogisk Psykologisk Rådgivningscentre. Når kandidatuddannelsen bliver forkortet, vil der blive mindre tid til klinikophold, hvor de studerende møder patienter, som de skal lære at udrede, diagnosticere og behandle.
Audiologopædisk Forening kan meget kort og præcist sige, hvad det danske velfærdssamfund har brug for: Der er brug for veluddannede audiologopæder til at hjælpe borgere med komplekse sprog-, tale-, stemme-, læse- og hørevanskeligheder. Audiologopædisk Forening har en forventning om, at regeringen ønsker det samme for borgerne. Hvis regeringen forkorter kandidatuddannelsen i audiologopædi, kan der stilles spørgsmålstegn ved dette: Har SVM-regeringen virkelig et ønske om at hjælpe borgere med sprog-, tale-, stemme-, læse- og hørevanskeligheder? Det må tiden vise!
Sahra Mengal
Forperson i Audiologopædisk Forening