Audiologopædisk Forening medvirker i en ny artikel på Folkeskolen.dk om det aktuelle borgerforslag om afasi. Det er positivt, at emnet får opmærksomhed i en bredere pædagogisk kontekst, hvor behovet for logopædisk støtte til mennesker med afasi fremhæves.
Det er en glædelig nyhed, at Børne – og Undervisningsudvalget som opfølgning på ALF’s foretræde i sidste uge nu har bedt undervisningsministeren redegøre for årsagen til, at logopædisk rehabilitering for borgere med afasi fortsat er forankret i Lov om specialundervisning og ikke i Sundhedsloven, som det er tilfældet for fysisk genoptræning!