Shine a brighter light on DLD

I anledning af den internationale DLD-dag d. 17. oktober havde ESLA fået arrangeret et møde i Europaparlamentet dagen forinden med det formål at oplyse om konsekvenserne af DLD – for den enkelte og for samfundet.

Vært for mødet, Peter Agius, medlem af Europaparlamentet, samt Sahra Mengal, præsident i ESLA, holdt åbningstaler og herefter var der en række indlæg fra kompetente oplægsholdere. Deltagerantallet var begrænset til 40 personer; undertegnede deltog som repræsentant for ALF.

 

Sahra Mengal indledte med en velkomsttale, hvor hun blandt andet kom ind på, at DLD stadigvæk er ukendt mange steder. Hun understregede, at kommunikation ikke er en luksus, men en menneskerettighed, der giver adgang til fuld deltagelse i samfundslivet. Derfor er det vigtigt at få DLD belyst og at opmærksomheden på DLD bliver en fælles sag: ingen må stå efterladt uden en stemme!

Peter Agius fremhævede i sin velkomst, at han satte stor pris på at møde mennesker, der med dedikation og engagement arbejder for at forbedre livsvilkår. Han havde tydeligvis researchet logopædiens fagområder og fremhævede i den forbindelse undersøgelse publiceret fra Harvard University. Her slås det slås fast, at 85% af succes skyldes ”soft-skills” som blandt andet kommunikative færdigheder. På den baggrund fandt han, at logopæder burde have direkte indflydelse på skolepolitik. Peter Agius fortalte i øvrigt, at ”han som halv-døv politiker” (ensidig døvhed) kender til at leve med reducerede kommunikative konsekvenser.

Herefter fulgte en række meget professionelle korte oplæg, som belyste DLD fra forskellige vinkler.

 

Det usynlige skal synliggøres
Professor Victoria Joffe mestrer om nogen at belyse komplekse problemstillinger med enkle virkemidler. DLD kommer til udtryk på meget forskellige måder, og ingen i lokalet var efterfølgende i tvivl om konsekvenserne af DLD. Victoria Joffe understregede, at de større børn, de unge og voksne typisk kan beskrive, hvilken type hjælp de har behov for. Det er ikke altid logopæden, der ved bedst. DLD er en udfordring, der ikke nødvendigvis afdækkes gennem testning alene, men skal forstås i et tæt samarbejde med den enkelte.

Det er en meget vigtig pointe! Nogle børn og unge har så åbenlyse vanskeligheder, at de ikke bliver overset, men der er også et mørketal. Jeg har selv talt med voksne, som fortæller, at de udefra set klarede sig fint gennem deres skolegang, men at de bag en upåfaldende facade brugte rigtig mange kræfter på at følge med. På videregående uddannelser må de imidlertid erkende, at camouflagestrategierne ikke slår til.

Næste taler var Laetitia Marlier, mor til fire børn, hvoraf det ene har DLD. Hun fortalte om manglende hjælp og forståelse fra skolesystemet, der blandt andet førte til, at datteren blev visiteret til en specialklasse, som imidlertid på ingen måde matchede hendes kognitive evner. I dag går datteren på en privat skole.

Laetitia Marlier fremhævede det urimelige i den sociale ulighed, fordi de, som veluddannede og velhavende forældre havde kræfter og penge til at finde en løsning, som mange andre forældre ikke har mulighed for. Desuden understregede hun systemets manglende viden og handling, når det gælder normaltbegavede børn med DLD. En problemstilling, der også er genkendelig her i Danmark.

 

Flersproget: en gave – en udfordring – en europæisk konstatering
Europa er et multilingvistisk område; i alle lande tales der flere sprog. De vanskeligheder, det udløser, når det gælder udredning og intervention af sproglige vanskeligheder er velkendte. Professor Theo Marinis redegjorde imidlertid for en række værktøjer, som har vist sig anvendelige – herunder anvendelse af digitale screeninger og AI.

Det bliver desværre for omfattende med nærmere beskrivelse i denne tekst, men ALF arrangerer i efteråret 2026 en konference med fokus på Flersprogede børn med DLD, hvor blandt andre Theo Marinis vil få mulighed for at dele sin viden med os.

I forlængelse heraf fulgte Professor Maria Arche, som redegjorde for ”The ATLAS project:  Think Language First”. Der er mere end 60 samarbejdspartnere, som meget kort fortalt arbejder på at synliggøre nødvendigheden af, at kommunikative og sproglige vanskeligheder afhjælpes, fordi sprog er en forudsætning for livskvalitet.

Som et led i at udbrede viden er der netop udarbejdet et manifest, som Maria Arche delte ud til os alle. Der er mange faglige organisationer, som støtter arbejdet – ESLA naturligvis, men også Norsk Logopedforbund samt Audiologopædisk Forening var at finde på den lange liste.

 

Access Access Access
Steven Parson, RADLD var den sidste i talerækken. Det er overflødigt at beskrive RADLD, så her skal blot fremhæves nogle pointer. Steven Parson fremhævede, at der er engagement og motivation for at udbrede viden om DLD; især Holland og Spanien har nogle meget aktive og virkningsfulde afdelinger. Så vidt fremgang, men der er fortsat forvirring i relation til terminologi, og at der mangler redskaber til udredning og ikke mindst veluddannet personale.
Steven Parson betonede, at det er ændringer i konteksten, der kan gøre den store forskel for den enkelte med DLD. At det er Time for Action:
Alle børn skal have adgang til læring, adgang til deltagelse og adgang til support, når det er nødvendigt.

Han sluttede af med et lille regnestykke:
Estimeret er der i hver skoleklasse 7% eller ca. 2 elever med DLD.
Samlet set udgør 7% af børn i alderen 5-18 år i Europa 4½ millioner børn og unge med DLD!!
-og hertil kommer så alle de voksne.

 

Time for Action
Peter Agius måtte desværre forlade mødet uden at høre alle oplæg, da en anden opgave var kommet til. Det beklagede han meget, men han lovede, at han til gengæld ville komme tilbage senere til videre drøftelser.

ESLA stillede naturligvis spørgsmål, der handlede om gennemslagskraft og politisk opbakning. Peter Agius lagde ikke skjul på, at ting tager tid – men at det kan betale sig at være vedholdende og kontakte forskellige politikere i EU.

Samtidig sagde han, at EU kan arbejde på overordnede principper, men at man ikke kan diktere, hvordan det enkelt land tilrettelægger eksempelvis uddannelse, skolepolitik mv.  Derfor er det også nødvendigt at banke på de nationale politikeres døre.

Nogle uddannelser, som eksempelvis sygeplejerske, er nemmere at håndtere mere universelt, fordi uddannelsen bygger på ”hard skills”, hvor logopædi bygger mere på ”soft skills”.

Peter Agius anbefalede desuden ESLA at kontakte EU Kommissær Roxana Mînzatu, da hun er ansvarlig for sociale anliggender og uddannelse.

Det har været en meget positiv oplevelse at komme tættere på ESLAs arbejde, på bestyrelsen og på de dygtige mennesker, der holdt oplæg på mødet. Peter Agius fremstod faktisk også som et lyttende menneske og ikke blot som en politiker, der blot høfligt hører på de fremmødte.

Og apropos action: Sahra Mengal har faktisk allerede aftalt et møde med Roxana Mînzatu!!!
Måske er der allerede lidt mere lys forude.

Anne Haven
Bestyrelse og Kursusudvalg, ALF