Betegnelser ift. autisme og sprogforstyrrelser

VISO har netop udgivet et inspirationskatalog om DLD, med inspiration til udredning og intervention til logopæder og psykologer. I den forbindelse har ALF og NVOL modtaget henvendelser fra logopæder, der undrer sig over, at VISO og NVOL og ALF bruger forskellige betegnelser ift. autisme og sprogforstyrrelser.

Det er nemt at blive i tvivl om ens udredningspraksis, når man kan finde forskellige betegnelser i to nyere danske udgivelser. Vores holdning i ALF og NVOL er som følger:

For det første vil vi gerne understrege, at skemaerne til logopædisk udredning fra NVOL og ALF samt udgivelsen fra VISO er tænkt som inspiration/værktøjer til lokale, som arbejder med logopædisk/tværfaglig udredning for DLD og ikke som retningslinjer. Og afsenderne på de to udgivelser har så valgt at trække på forskellige kilder (Catalise vs. ICD-11), hvilket selvfølgelig kan være forvirrende fra et praksisperspektiv.

Et vigtigt spørgsmål at stille i forbindelse med jeres lokale udredningspraksis må være, hvilken forskel det gør på indsatsniveau, om man anvender betegnelsen DLD sameksisterende med autisme eller betegnelsen sprogforstyrrelse i forbindelse med autisme? Man kan jo forestille sig en case, hvor et barn identificeres med DLD. Efter yderligere udredning diagnosticeres barnet med autisme. Spørgsmålet er så, om DLD-diagnosen skal bortfalde? Fra et forskningssynspunkt er det måske et relevant spørgsmål at stille, men i praksis har barnet en sprogforstyrrelse, der skal tages hånd om. Det vigtige må være at anerkende, at en sprogforstyrrelse ofte optræder i problemkomplekser som fx ASF og mental retardering og ofte sameksisterer med fx ADHD/ADD og dysleksi.

Vi har i forbindelse med oversættelsesarbejdet af Lisa Archibalds materialer haft en personlig korrespondance med hende om ovenstående. For at sikre en konsistent praksis anbefaler hun, at man anvender sprogforstyrrelse i forbindelse med autisme. Hun anerkender dog samtidig, at der kan være tilfælde, hvor man efter en tværfaglig udredning lander på, at det mest retvisende vil være betegnelsen DLD og sameksisterende autisme, og så kan man anvende den. Men som hun også skriver:

“I feel quite concerned about global consistency is trying to differentiate a diagnosis of ‘Language Disorder associated with Autism’ vs ‘DLD co-occurring with Autism’. I just don’t know if we have enough precision in our assessments, globally, to be able to do this. I think we could be splitting hairs that might add more noise into the data rather than getting it just right”

Så opsummerende: Det vigtige må være at have en konsistent udredningspraksis lokalt. Tager man udgangspunkt i skemaerne til logopædisk udredning, der bygger på Lisa Archibalds materialer/Catalise, betyder det, at man anvender betegnelsen sprogforstyrrelse i forbindelse med autisme. Tager man udgangspunkt i VISOs materiale, der bygger på ICD-11, anvender man betegnelsen DLD sameksisterende med autisme.