Verbal dyspraksi og apraksi

Maj er international måned for verbal dyspraksi og apraksi, og d. 14. maj var dagen, hvor talevanskeligheden blev markeret.

Verbal dyspraksi og apraksi er motoriske taleforstyrrelser, der viser sig ved vanskeligheder med planlægning af de bevægelser, der skal til for at tale.
Forstyrrelserne kan være udviklingsmæssige (verbal dyspraksi) eller erhvervede (apraksi) efter fx apopleksi eller hjerneskade.

På dette område får vi i ALF aktuelt flere henvendelser, efter det ikke længere er muligt at henvise børn til Rigshospitalet for udredning for verbal dyspraksi.
Logopæder modtager dette svar, når de henviser til Rigshospitalet: ”Udredning af dyspraksi skal for fremtiden håndteres decentralt med følgende procedurer: Sproglig vurdering ved lokal logopæd med vurdering af dyspraksimarkører, derudover en lægelig undersøgelse af barnet, gerne ved privat praktiserende ØNH læge eller pædiater mhp at udelukke mere gennemgribende udviklingsproblemer eller anatomiske/fysiologiske forklaringer på udtaleproblemerne, herunder syndromer, pareser, koordinationsproblemer mv.”

Odense Universitets Hospital modtager fortsat henvisninger fra hele landet, men forudsætningen er, at opgaven med udredning og intervention er kommunal. Der kan kun henvises ved begrundet tvivl om diagnose og/eller intervention efter en længerevarende målrettet indsats efter de motoriske læringsprincipper. Se ’Informationsbrev verbal dyspraksi marts 2026’ her for mere information.

—

I ALF vil vi gerne tilføje følgende til disse udmeldinger:

Verbal dyspraksi er en logopædisk diagnose (internationalt set) og som udgangspunkt ikke en medicinsk diagnose. Derfor giver det også mening, at udredningen nu først og fremmest er en logopædfaglig opgave, og at dette foregår i kommunerne hvor børnelogopæderne typisk er ansat.

Formålet med en udredning er aldrig blot at kunne stille en diagnose, men den logopædiske (og eventuelle tværfaglige) udredning for verbal dyspraksi er dog relevant for at kunne målrette interventionen bedst muligt. I mange tilfælde vil logopæden måske have en hypotese om verbal dyspraksi, men ikke være helt sikker. Denne hypotese vil ofte kunne be- eller afkræftes ved at arbejde efter de motoriske læringsprincipper.

Hvis I er i tvivl om, hvordan udredning og intervention foretages, kan I overveje at få sparring tværkommunalt eller fra VISO, da vi godt ved, at det kan være en svær opgave, som kræver specialiseret viden. Se eventuelt Edythe Strands videoer om verbal dyspraksi og metoden DTTC: Section 1 – Overview (CAS Video Series with Dr. Edy Strand) og Forløbsbeskrivelse. Børn med verbal dyspraksi | Social- og Boligstyrelsen).

Dysartri vil være en relevant differentialdiagnose, som man bør være opmærksom på, når der er mistanke om en talemotorisk forstyrrelse. Vores viden om dysartri hos børn er fortsat sparsom i Danmark. Heldigvis er det et fagområde under udvikling. Institut for Kommunikation og Handicap har lige udgivet et materiale ligesom de også afholder webinarer og kurser om dysartri hos børn.

Logopæder bør som en del af udredningsprocessen henvise videre til ØNH-læge, hvis de mistænker fysiologiske forhold, om end en undersøgelse hos ØNH-læge i alle tilfælde vil være en god idé ligesom man også gør i de mere ukomplicerede fonologiske sager. I nogle tilfælde kan en direkte henvisning til Læbe-Ganespalte Centrene være nødvendig, hvis logopæden mistænker spalte/VPI, da de er specialiserede i dette.

Der kan ofte være mere generelle motoriske vanskeligheder og derfor vil et tæt samarbejde med fysioterapeut og/eller ergoterapeut også være optimalt i flere tilfælde – især når det gælder dysartri. Ved mistanke om mere gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller mistanke om kromosomafvigelser, syndromer, CP bør man selvfølgelig henvise videre for eksempel til pædiater, og dette kan foregå i samarbejde med psykolog eller andre tværfaglige samarbejdspartnere ligesom i andre sager. Der vil dog være mange tilfælde, hvor dette ikke er nødvendigt og i alle tilfælde vil det være vigtigt samtidigt at iværksætte relevant logopædisk udredning og indsatser (jf forløbsbeskrivelsen) hurtigst muligt. Den logopædisk indsats kan også være i form af ASK-støtte.