ALFs efteruddannelseskursus på Nyborg Strand 2021 aflyses

Kære logopæd, der har glædet sig til at skulle på Nyborg strand i 2021.
 
Det er med stor beklagelse, at vi må aflyse den årlige audiologopædiske konference igen næste år 2021.
Audiologopædisk forening og Nyborg Strand havde set frem til at byde hver eneste kursusdeltager velkommen og skabe en positiv og lærerig oplevelse for alle. Men som situationen ser ud lige nu, føler vi os nødsaget til at aflyse af forskellige årsager. Bl.a. er flere af vores udenlandske oplægsholdere usikre på deres deltagelse pga. Covid-situationen.
Pga. aflysningen i marts i år (2020) fik I mulighed for at overføre jeres tilmelding samt betaling til 2021.Vi annullerer jeres tilmeldinger og refunderer kursusgebyret til jer.
Det er en trist situation for alle, og vi håber på jeres forståelse.

ALF har planlagt en række spændende webinarer, som vi håber, at I vil deltage i i stedet for. Webinarerne vil omhandle følgende emner:
  • Arbejdshukommelse ift. DLD
  • Selektiv mutisme
  • DLD/udviklingsmæssig sprogforstyrrelse
  • Flersprogethed og DLD
  • Pragmatiske vanskeligheder
Det endelige program for webinarerne vil blive offentliggjort i starten af det nye år.

Derudover har vi planlagt en række spændende workshop, som forhåbentlig vil blive gennemført ved fysisk fremmøde i foråret samt efteråret 2021. Nærmere oplysninger kommer i januar og februar. Du kan følge med her på Facebook og på vores hjemmeside: https://www.alf.dk/kurser-og-konferencer
  • Verbal dyspraksi: DTTC ved Edythe Strand
  • Verbal dyspraksi: ResT ved Tricia McCabe
  • Dynamisk vurdering ved bl.a. Jens Wilbrandt
  • Eksekutive vanskeligheder og sproglige vanskeligheder ved Sarah Ward
Spørgsmål om webinarer samt workshop kan rettes til Sahra Mengal på sahmen.alf@gmail.com
De bedste hilsner
ALF