Audiologopædisk Tidsskrift

Fordi X

kr. 50,00

Artiklen (026) er udgivet d. 22. september 2026 og er skrevet af Anna-Merete Thinggaard.

Denne artikel handler om den danske fordi X-konstruktion som i jeg gad ikke cykle på arbejde i dag fordi regn, hvor fordi kan bruges uden at indlede en hel sætning. Konstruktionen findes i uformelle kontekster, især i talesproget og på sociale medier, og må antages at være påvirket af den tilsvarende engelske because X-konstruktion (Bailey m.fl. 2025). Artiklen fokuserer på samspillet mellem syntaktiske og fortolkningsmæssige aspekter ved konstruktionen. Selvom den uformelle konstruktion er syntaktisk enklere end den traditionelle brug af fordi, er betydningen ikke altid tilsvarende enkel at udlede. Den mere økonomiske syntaks ledsages af en skjult kompleksitet (Bisang 2015; Konvička 2019) som gør konstruktionen mere kontekstafhængig, idet modtageren i højere grad må forlade sig på fælles viden mellem afsender og modtager eller på de associationer der følger med det valgte udtryk, for at udlede betydningen. Med udgangspunkt i et acceptabilitetsstudie diskuteres det hvordan det øgede fortolkningsarbejde kan være med til at forklare de forskellige reaktioner på konstruktionen, i særdeleshed den frustration som nogle sprogbrugere giver udtryk for.