For studerende
Hvem er ALF?
- Audiologopædisk Forening (ALF) er en faglig organisation for audiologer, logopæder og audiologopæder – studerende såvel som færdiguddannede.
- ALFs drift mv. varetages af en bestyrelse, og har desuden et fast kursusudvalg. Relevante udvalg og arbejdsgrupper sammensættes afhængigt af formål.
Hvad laver ALF?
- ALF skaber synlighed for vores faglige identitet og vores fagområder igennem forskellige indsatser, såsom temadage og forskellige kampagner.
- ALF arrangerer mange forskellige arrangementer, såsom kurser, webinarer og workshops, samt den årlige ALF Konference.
- ALF har et digitalt tidsskrift – Audiologopædisk Tidsskrift – som er en søgedatabase over både nye og gamle artikler udgivet i ALF.
- ALF afholder samarbejdsmøder med både internationale og nationale interesseorganisationer og samarbejdspartnere.
- ALF administrerer Vibeke og Victor Blochs legat, som kan søges fra september til januar. Her kan der søges midler til eksempelvis forskning og videreuddannelse.
- Derudover har ALF midler du som studerende kan søge som et sponsorat til eksempelvis bachelor- og specialprojekter.
Hvad kan du bruge ALF til?
- Fagligt fællesskab med indsigt i arbejdsområder.
- Faglige netværk, såsom Logopædisk Autismenetværk.
- Vidensbank med både arrangementer og artikler.
Kan du være medlem af ALF som studerende?
- Ja, et studentermedlemskab hos ALF købes via hjemmesiden.
- Studentermedlemskabet koster kun 100kr. om året.
Hvad får du som medlem af ALF?
- Gratis adgang til alle artikler i Audiologopædisk Tidsskrift.
- Mulighed for at deltage ved arrangementer til medlemspris.
- Mulighed for at deltage ved nordiske foreningers arrangementer til medlemspris.
- Gratis adgang til webinarer afholdt i European Speech and Language Therapy Association (ESLA).
- Mulighed for at være med i et fællesskab som arbejder for hele fagets faglige og fagpolitiske interesser.
Har du spørgsmål?
Så kontakt Signe Bojsen Jepsen på signe@alf.dk
Hvad siger andre studerende om ALF?
Jeg har valgt at melde mig ind i ALF, da jeg så de havde en masse spændende artikler liggende, om blandt andet tidligere studerendes praktikoplevelser. Jeg sidder lige netop nu og kigger rundt efter mulighederne for en udenlandsk praktik selv, og syntes det var meget inspirerende at læse historier fra andre studerende.
Da jeg desuden opdagede at det kun kostede 100kr. om året at være medlem for studerende, kunne jeg egentlig ikke se en grund til, hvorfor jeg ikke skulle melde mig ind. 🙂
Katja, audiologopædistuderende fra KUA
Som studerende er det fedt, at ALF giver mulighed for at læse om andres erfaringer med f.eks. udveksling og specialeprojekter. Jeg tror i øvrigt, det er en investering i audiologopædiens fremtid og mit eget arbejdsliv, at vi er mange medlemmer i foreningen.
Sandra, 5. semester bachelor fra SDU
Som audiologopædi-studerende er det rart at vide, at jeg har et stærkt fagligt fællesskab i ryggen. Jeg føler mig inspireret af ALF’s tidsskrifter og arrangementer, som rammer plet i forhold til mine interesseområder inden for audiologopædi.
Catherine, 5. semester bachelor fra SDU
Jeg synes, det er fedt at være medlem af ALF, da man som studerende kan holde sig selv opdateret på, hvad der rører sig ude i praksis eller i forskningen. Jeg synes også det er fedt at have mulighed for at deltage i forskellige arrangementer.
Emma, 3. semester kandidat fra SDU