Udredning af DLD
For nylig har ALF været i kontakt med Diagnoseudvalget inden for Dansk Psykiatrisk Selskab for at afklare, om logopæder kan stille diagnosen DLD. (læs mere her: https://alf.dk/2023/02/07/henvendelse-og-svar-fra-diagnoseudvalget-om-dld/)
På baggrund af det har vi i vores logopædteam drøftet, hvordan vi skal bære os ad med at stille diagnosen. Vi har gjort os disse overvejelser omkring diagnosticering:
- Diagnosen stilles tidligst, når barnet er på vej i skole, dvs. mindst 5 år.
- Diagnosen stilles på baggrund af logopædisk testning og re-testning, så man kan følge barnets testresultater gennem en længere periode. Dermed kan vi bedre udelukke, at barnet var forsinket eller understimuleret (hvis der mellem de to testninger er gjort en systematisk indsats for at arbejde med sproget).
- Historik og anamnese inddrages, når diagnosen stilles – hvordan har barnets sprogudvikling været over tid? Og er der et element af arvelighed?
- At der på baggrund af første testning igangsættes en systematisk sprogindsats, så vi kan vurdere hvor let barnet har ved at tilegne sig sprogfærdigheder.
- Når vi har mistanke om, at et barn har DLD, drøftes sagen i logopædteamet for at sikre ensartethed og sikkerhed i at stille diagnosen.
- Vi bruger ordet DLD om DLD, når det er relevant. Tidligere har vi ikke brugt betegnelsen systematisk. Vi oplever, at brugen af betegnelsen DLD giver en større forståelse for vanskelighedernes vedvarende karakter og dermed at eleven har behøv for løbende opfølgning gennem sin skolegang.
Konkret vil vi forsøge at udrede med de testmaterialer vi har:
- NRDLS 4. udgave
- TROG-2
- CELF-4, hvis barnet er fyldt 5 år.
- Receptive One Word Picture Vocabulary Test 4. Udgave og Expressive One Word Picture Vocabulary Test 4. Udgave
- CCC-2
- Frog-story eller andet materiale til at høre barnets spontantale/sætningsdannelse.
- Evt. Logofova eller andet materiale til at vurdere udtale, hvis der er udtalevanskeligheder.
Vi har drøftet, at det kan give mening at bruge flere forskellige tests for at få belyst barnets sprog så grundigt som muligt.
Vi savner testmaterialer, som kan bruges med ældre elever – altså dem, der er 13 år og opefter.
Hvordan griber I diagnosticering af DLD an, der hvor I arbejder?
Med venlig hilsen
Anne-Marie Tange
Evt. Kan CEF anvendes til 13+
Kære Anne-Marie
Dejligt, at du vil dele spørgsmålet og få debatten op at stå. Den er så vigtig!
Jeg er ligesom du tilhænger af ikke at være nervøs for at bruge diagnosen. Formidle, at den er der, men der kan være forskellige grader, og det kan variere over tid. Jeg kan virkelig godt lide, at I drøfter i teamet, det har mange fordele, synes jeg.
Jeg har selv, som noget af det vigtigste i udredningen, at vanskelighederne skal ses i barnets hverdag, i skole, hjemme, fritiden. Sprogvanskelighederne skal være til stede alle steder.
Dette blot et kort input, det er lidt sent på dagen, men ville svare, så jeg ikke glemte det 🙂
Mange hilsner
Trine
Det synes jeg er gode overvejelser Anne-Marie. Vi har ikke i vores team drøftet hvilke konkrete test vi vil bruge mm, så det her står lidt for egen regning;)
Jeg vil, ligesom Trine skriver, også lægge stor vægt på barnets funktionsniveau i hverdagen Jeg vil ikke teste mere end højst nødvendigt. Ofte tager jeg ‘kun’ CELF og supplerer måske men ikke altid (og andre test til de yngre men ikke vanvittigt mange) og SEF til de ældre + en ordkendskabsprøve som Center for Læsning har lavet (den kan downloades gratis og er normeret på en masse 9.kl.elever).
Og så synes jeg det med at lave et systematisk forløb hvor fremgang måles på prober og observationer på barnets strategier/adfærd i læringssituationen kan noget – især når jeg er i tvivl om barnets vanskeligheder handler om DLD eller forsinket andetsprogsudvikling..