Informationer til udenlandske logopæder, der flytter til Danmark

Vi har her samlet relevante informationer som kan være anvendelige for dig, der er uddannet logopæd og er flyttet til – eller overvejer at flytte til – Danmark.

Uddannelse

Der findes i DK to måder at blive logopæd på: En diplomuddannelse i logopædi eller en bacheloruddannelse i audiologopædi. Bacheloruddannelsen giver adgang til at søge ind på kandidatuddannelse i audiologopædi.

Praktik

Arbejdet som audiologopæd er ofte (med mindre man har en rent teoretisk stilling) et job der kræver et vist flair for at interagere med andre mennesker (unge som gamle) og deres pårørende, der måske er i krise eller under pres. Et vist kvantum indfølingsevne og selvbevidsthed er derfor ofte nødvendigt at være i besiddelse af for at trives i jobbet. Ofte får den studerende først rigtigt indblik i, hvad jobbet kræver, når de stifter bekendtskab med praksis.

  • Observations- og fordybelsespraktik er en del af universiteternes audiologopædiske uddannelser.
  • Diplomuddannelserne har ikke deciderede krav til praktik, men er en overbygningsuddannelse i fht. anden relevant uddannelse og kræver minimum to års praksis for optagelse.
  • Det er almindeligt, at man som studerende selv opsøger en praksis for at høre om mulighederne for praktik.
  • Hvis man som udenlandsk færdiguddannet logopæd ønsker at komme ind på det danske arbejdsmarked, kan en praktik (evt. ulønnet) måske være en vej ind på området. Men det vil være helt op til praktikstedet, om de kan have gavn af eller overskud til at have praktikant.
  • Det kræver et højt niveau at danskkundskaber at praktisere som logopæd på dansk, men der er i Danmark et stigende behov for logopæder, der kan varetage interventionsforløb for herboende, der ikke taler dansk som modersmål. Man vil dog sjældent se stillinger med sådanne ønsker til kvalifikationer, men at nedsætte sig som privatpraktiserende kan være en mulighed.

Adgangskrav

Ved stillinger på sundhedsområdet anbefales som minimum 180 ECTS points specialiseret logopædisk uddannelse (DTHS). Et stillingsopslag vil altid have en beskrivelse af de nærmere krav til jobansøgeren. Stillingsopslag vil typisk fremgå af www.jobnet.dk eller www.jobindex.dk

Krav til autorisation 

For nuværende findes der ingen autorisationsordning for logopæder i Danmark, og logopæd/ audiologopæd er ingen beskyttet titel. For at blive ansat som logopæd, skal man dog oftest have en anerkendt logopædisk uddannelse, eller være interesseret i at tage den sideløbende med jobbet. På samme måde er der en række krav, man skal leve op til for at kunne komme på ALF’s liste over privatpraktiserende logopæder (se nedenstående afsnit)

Job som logopæd

Henvisningsveje – børn

De fleste børnelogopæder i Danmark er ansat i landets kommuner, regioner eller offentlige centre – i PPR, på skoler eller dagtilbud (f.eks. specialtilbud), på hospitaler eller kommunikationscentre eller lignende. Størstedelen er ansat i PPR og arbejder med børn i alderen 0-18 år (oftest indtil de forlader grundskolen).

Hvad er PPR?

PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (OBS: I nogle kommuner har man valgt at bruge en anden betegnelse end PPR). Det er et tværfagligt center i kommunen, hvor der typisk er ansat psykologer, logopæder, konsulenter, fysio- og ergoterapeuter og andre relevante faggrupper. Logopæderne i PPR understøtter forældre, dagtilbud og skoler i arbejdet med børn med sproglige vanskeligheder. De vejleder blandt andet forældre og fagpersoner i forhold til generelle, fokuserede eller særlige indsatser, udarbejder vurderinger og tilbyder direkte eller indirekte intervention.

Indsatserne i PPR er gratis for familierne.

Medarbejdersammensætning, arbejdsmetoder, organisering og sammensætning af tilbud varierer fra kommune til kommune, ligesom arbejdstitlen kan være forskellig (logopæd, talehørekonsulent mm.).

Hvordan henvises børn til en logopæd i PPR?

Ofte henvises børn til PPR gennem deres dagtilbud, skole, dagpleje eller sundhedsplejerske. Forældrene kan dog også selv henvende sig til PPR.

Hvordan henvises børn til hospitaler og andre instanser?

Børn kan henvises til hospitalet gennem egen læge, hvis der f.eks. er behov for en høreundersøgelse på audiologisk afdeling.

I nogle tilfælde kan logopæder i PPR også henvise til andre instanser.

Ved børn med komplekse vanskeligheder samarbejder flere kommuner med blandt andet landets kommunikationscentre. Det gælder f.eks. ved behov for IKT-redskaber. PPR har også mulighed for at henvise til Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), der rådgiver og formidler viden inden for det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

Er der tvivl om henvisningsmulighederne, anbefaler vi at kontakte PPR i den kommune, barnet bor i.

Henvisning til privatpraktiserende logopæder

Fordi der er et offentligt tilbud for børn og unge i Danmark, henvises der kun meget sjældent til privatpraktiserende logopæder. Forældre har dog mulighed for selv at samarbejde med en privatpraktiserende logopæd. I så fald er det forældrene, der står for kontakt til logopæden og betaling af ydelsen. Nogle forældre vælger dette – enten som supplement eller som alternativ til det offentlige system.

Henvisningsveje – voksne

I Danmark tilbydes voksne patienter med behov for logopædisk bistand et gratis tilbud under loven for specialundervisning for voksne

  • Love og regler | Børne– og Undervisningsministeriet
  • De kommunale eller regionale tilbud er gratis for borgeren og borgeren kan frit opsøge undersøgelse på det lokale, kommunale specialundervisningstilbud.
  • Det vil i de fleste tilfælde være kommunen, der betaler for undervisningen/interventionen, men de har ofte udliciteret selve opgaven til et kommunikationscenter eller en specialundervisningsenhed under kommunen.
  • Der findes også specialiserede logopædiske tilbud på hospitaler og neurorehabiliteringscentre, der finansieres af enten kommunen eller regionen. Det er gratis for patienten.
  • Der er ofte ventetid – hvor lang tid er meget varierende.
  • Kommunerne kan have meget forskellige standarder for intensitet og omfang i deres tilbud.
  • Der er ikke krav om henvisning fra f.eks. hospital, men specialundervisningsenheden kan kræve yderligere undersøgelse ved f.eks. speciallæge forud for opstart af undervisning.

Sundhedsforsikringer

Der er i skrivende stund ingen systematisk dækning af udgifter til logopædisk bistand via private sundhedsforsikringer. Dette er dog noget ALF forsøger at få en dialog med fremtrædende danske forsikringsselskaber omkring.

Privatpraktiserende

Det er muligt at arbejde som privatpraktiserende logopæd i Danmark. For dels at hjælpe borgerne med at finde en relevant privatpraktiserende logopæd, og dels at gøre det nemmere at blive fundet som logopæd, har ALF udarbejdet en liste over privatpraktiserende logopæder på vores hjemmeside.

Alle privatpraktiserende logopæder på denne liste, er medlemmer af Audiologopædisk Forening, og lever op til vores fagetiske retningslinjer. For at optræde på listen, har hver enkelt logopæd også indsendt en kopi af deres eksamensbevis og CV, for at sikre at de har gennemført en uddannelse hos én af de foreningen anerkendte uddannelser, samt arbejdet indenfor de områder de har noteret sig under.

Praktisk

Det danske system, danskundervisning mm. 

Er du flyttet til Danmark fra udlandet, eller overvejer du det, kan du finde mere information på den nedenstående side – herunder danskundervisning for voksne, skatteregler og meget mere:

https://lifeindenmark.borger.dk/

Jobsøgningssider/-portaler 

Her kan du finde ledige jobs i Danmark:

Mulige søgeord: Logopæd, audiologopæd, talehørekonsulent, talehørelærer, talepædagog, PPR

Du kan også kigge her:

https://alf.dk/ledige-stillinger/

Særligt med fokus på rigsfællesskabet

Adgangskrav

En særordning for grønlandske studerende gør det muligt at søge ind på danske universitetsuddannelser med fortrinsret. Dog kræver det:

Det logopædiske arbejde i Grønland

Der findes i skrivende stund ingen logopæduddannelse i Grønland, så hvis der er logopæder ansat, er de uddannede i Danmark (og har dansk som modersmål).

Det logopædiske specialområde for børn fra 0-18 år dækkes af de kommunale grønlandske MISI-enheder (meeqqanik inuusuttunillu Siunnersuisarfik / stedet for rådgivning til børn og unge). Der findes sådanne enheder i hver kommune, men det er meget svingende, om man har en logopæd ansat. Lige nu har vi kendskab til to eller tre praktiserende logopæder på børneområdet i Grønland.

Voksenområdet dækkes af det nationale handikapcenter Pissassarfik, og der er til vores kendskab ikke besatte logopædstillinger og derfor ingen mulighed for logopædisk intervention for voksne i Grønland lige nu.

Der findes ikke en grønlandsk logopædisk organisation.

Færøerne

Ligesom på Grønland er logopæderne på Færøerne uddannet i Danmark. En nylig artikel i Audiologopædisk Tidsskrift fortæller om de færøske forhold for logopæder, som du kan hente gratis her: Det audiologopædiske område på Færøerne.

Her fortælles bl.a., at der er 14 universitetsuddannede audiologopæder, og at forfatterne har kendskab til omkring syv med en diplomuddannelse i logopædi.

Der findes logopæder både på børne- og på voksenområdet. På børneområdet findes der et landsdækkende PPR-kontor – Sernám – der varetager opgaver indenfor PPR- og specialcenterregi.

På voksenområdet bliver mange opgaver varetaget af logopæder på sygehuset. Der findes også tilbud for voksne med sprogrelaterede vanskeligheder i Almannaverkið, der er en offentlig institution. Derudover er der også audiologoopæder tilknyttet landets største gymnasium, hvor de varetager opgaver ift. læsevanskeligheder.