Ungdomsliv med betydeligt høretab

50,00 DKK

Artiklen er udgivet i december 2022 af Eva Juul Toldam, Niels-Henrik M. Hansen og Natasha Sofie Søndergaard.

I CFD arbejder vi med begrebet ’betydeligt høretab’ som en indgangsvinkel til at forstå, hvordan og hvornår personer med nedsat hørelse oplever, at deres høretab får betydning og påvirker deres trivsel og hverdag. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan begrebet kan bringes i spil i forhold til at forstå unges oplevelser af deres høretab. Artiklen bygger på syv interviews med unge, der lever med et høretab. Igennem analyser af tre empiriske nedslag (social døvhed, de unge som situationsarkitekter og følelsen af at være anderledes) vil vi illustrere, hvordan begrebet betydeligt høretab kan hjælpe til at forstå nogle af de situationer, hvor unge oplever, at deres hørenedsættelse får betydning og påvirker deres trivsel. Begrebet betydeligt høretab tydeliggør de dynamiske og temporale følger af et høretab og supplerer i den forstand den viden, audiologiske målinger giver om hørenedsættelsen. Begrebet betydeligt høretab udgør ikke et opgør med audiologiske klassifikationer, men er et forsøg på at supplere disse med andre, der giver de nødvendige værktøjer til at forstå og rådgive personer med høretab bedst muligt i deres livsudfoldelse.

Kategorier: Audiologi