Audiologopædisk Tidsskrift

Kvalitetsudvikling og dokumentation i audiologopædi på det specialpædagogiske område

kr. 0,00

Artiklen (015) er udgivet d. 21. august 2025 og er skrevet af Maria Meier, Ulla Carl og Flemming Wang Jensen.

Kvalitetsudvikling på det sociale og specialpædagogiske område i Danmark har over tid bevæget sig fra erfaring og skøn til systematik, hvor dokumentation og effektmåling er blevet centrale. Traditionelle evidensbaserede tilgange har dog vist sig utilstrækkelige i komplekse sociale kontekster som audiologopædi, hvor målgrupper og problemstillinger varierer betydeligt. Artiklen præsenterer derfor ’Lovende Praksis’ som et pragmatisk redskab til kvalitetsudvikling. Der zoomes især ind på tre centrale elementer: forbedringsarbejde, tydeliggørelse af praksis og systematisk dokumentation. Gennem blandt andet anvendelsen af PDSA-modellen (Plan-Do-Study-Act) og lokal dataindsamling gives fagprofessionelle mulighed for løbende at justere og forbedre indsatser i tæt samspil med brugere og under hensyntagen til den aktuelle kontekst. Erfaringer fra Hørerådgivningen – Børn & Unge viser, hvordan tilgangen understøtter både faglig refleksion, læring og dokumentation – med det centrale spørgsmål for øje: Gør vi faktisk det, vi tror, vi gør? Og gør vi det der er bedst og mest relevant at gøre?