Åbent brev om børns sproglige udvikling

Åbent brev

 

Sahra Mengal,

Audiologopæd,

Forperson i Audiologopædisk Forening

 

Reformkommissionens seneste rapport indeholder en række relevante anbefalinger, som skal være med til at sikre, at flere unge får en uddannelse og kommer i beskæftigelse. Reformkommissionen fremhæver børn og unges sproglige kompetencer som en vigtig faktor, der har stor betydning for deres trivsel, læring, uddannelsesmuligheder og udviklingen af andre kompetencer. Kommissionen anbefaler derfor en række tiltag, som netop skal sikre, at børn tilegner sig gode sproglige kompetencer.

Det er positivt, at kommissionen har fokus på pædagogernes centrale rolle for børns udvikling, og jeg kan kun bakke op om anbefalingen om, at der ”udvikles et forskningsbaseret modul i børns tidlige sproglige udvikling og veje til understøttelse af denne” på pædagoguddannelsen.

Reformkommission overser hel faggruppe

Kommissionen skriver videre, at ”der skal specialister til at skabe et stimulerende sprogmiljø til særlig gavn for de børn, der vurderes at have sproglige udfordringer – og det ville være naturligt, at disse specialister var pædagoger med den rette efteruddannelse”. Kommissionen har ret i, at det kræver specialiseret viden at skabe stimulerende sprogmiljøer til børn med sproglige udfordringer, men det er bemærkelsesværdigt, at de ikke nævner den faggruppe, der har denne specialviden, og som netop er uddannet til at skabe disse stimulerende sprogmiljøer og gode udviklingsmuligheder for børn og unge med sproglige udfordringer – nemlig audiologopæderne og logopæderne.

Inddrag specialisterne

Audiologopæder og logopæder har specialiseret viden om og kompetencer til at hjælpe mennesker med tale-, høre- og sprogvanskeligheder. Denne faggruppe har specialiseret viden om, hvordan der kan skabes et stimulerende sprogmiljø til gavn for alle børn, fokuserede indsatser til børn med forsinket sprogudvikling og specialiserede indsatser til børn med sprogvanskeligheder – med afsæt i den vidensbaserede praksis og i tæt samarbejde med pædagoger og forældre. Der er således allerede specialiseret viden om børns sproglige udvikling og udfordringer til stede i bl.a. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvor de fleste audiologopæder og logopæder er ansat. Hvorfor nævner Reformkommissionen ikke denne faggruppe i dens anbefalinger? Jeg vil opfordre Regeringen til at inddrage audiologopæder og logopæder i deres videre proces med kommissionens anbefalinger.

 

Obligatorisk sprogscreening af alle 3-årige børn

Reformkommissionen anbefaler yderligere, at alle 3-årige skal sprogscreenes. Der er imidlertid intet forskningsmæssigt belæg for, at obligatorisk sprogscreening af alle børn vil bidrage til at forbedre børnenes sproglige kompetencer. PPR-audiologopæder og -logopæder beretter om flere problemer med Børne- og Undervisningsministeriets sprogvurderingsværktøj, bl.a. at det ikke fanger alle børn med sprogvanskeligheder, samtidig med at mange børn uden sprogvanskeligheder bliver fejlagtigt udpeget. Det betyder, at der bruges ressourcer på indsatser til børn, der ikke har behov for det, samtidig med at børn, der har behov for en specialiseret indsats, ikke får det. Det kræver nemlig specialiseret viden og erfaring at anvende et sprogvurderingsværktøj.

 

Vi drukner i inspirationsmaterialer

Kommissionen anbefaler, at der nationalt udarbejdes et inspirationsmateriale til arbejdet med børns sproglige udvikling i dagtilbud. Der har gennem tiderne været et hav af nationale tiltag med fokus på inspirationsmaterialer til sprogarbejdet i dagtilbuddene, fx Sprogpakken. Det er altid godt med inspiration, men behovet for flere ressourcer til dagtilbud og PPR-audiologopæder og -logopæder overgår behovet for mere inspiration, så en mere systematisk og virkningsfuld opsporing af børn med sproglige udfordringer samt igangsættelse af virkningsfulde indsatser kan finde sted. Reformkommissionen anbefaler, at der afsættes 150 mio. kr. til PPR, så der kan ansættes flere PPR-medarbejdere. En opnormering af audiologopæder og logopæder i PPR vil styrke den tidlige og forebyggende indsats omkring børn med sproglige udfordringer betydeligt inden for kort tid.

 

Fortsat fokus i skolen

Reformkommissionen har fokus på børns tidlige sprogudvikling. Det er vigtigt at bemærke, at sprogvanskeligheder ikke bare forsvinder af sig selv, når børn fylder 6 år. Det er heller ikke alle børn med sprogvanskeligheder, der bliver identificeret i børnehavealderen. En gruppe børn viser først tegn på sprogvanskeligheder, efter de er begyndt i skole, og nogle børn først på mellemtrinnet, hvor de faglige og sproglige krav bliver større. Børn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser (’developmental language disorder – DLD’) har vedvarende sprogvanskeligheder, der kræver en specialiseret indsats – også i skolen. Derfor er det uhyre vigtigt at fokus på børn og unge med sproglige udfordringer fortsætter i skolen. Jeg vil derfor anbefale Regeringen også at have fokus på børn og unge med sproglige udfordringer i skolen i deres videre arbejde med Reformkommissionens anbefalinger.