På ALF Konferencen d. 19. marts 2024 talte Lisa Archibald fra Western University (blandt andet) om sit materiale til at identificere DLD – The DLD Diagnostic Toolbox. Hendes oplæg var meget populært, og der var forståeligt nok stor interesse i hurtigt at få oversat diverse flowcharts fra the DLD Diagnostic Toolbox til dansk.
Det er derfor med glæde, vi kan fortælle, at Lise Archibald har givet tilladelse til, at ALF i samarbejde med NVOL oversætter materialet. Vi får også hjælp af Rikke Vang Christensen, lektor på audiologopædi Københavns Universitet, og Rikke Møller Vig, logopæd i Aalborg PPR. Den danske oversættelse bliver tilgængelig på ALF’s og NVOL’s hjemmeside, så snart den er klar!