ESLA Konference, Belgien 2024

Om ESLA

ESLA: European Speech and Language Therapy Association er en paraplyorganisation, der består af 32 lande, som repræsenterer mere end 40.000 logopæder og audiologopæder! Organisationen blev grundlagt i 1988 under navnet CPLOL, som imidlertid blev til ESLA i 2020. Medlemslandene, der fordeler sig bredt i Europa, samarbejder om vidensdeling, forskellige projekter og forskning. ALF er repræsenteret i bestyrelsen med vores forperson, Sahra Mengal, der i øvrigt også er tovholder i én af ESLAs mange Task Forces nemlig den, der har fokus på ASK. Desuden har vi et menigt medlem, Signe Jepsen.
ESLA udbyder en række webinarer, du som ALF-medlem kan deltage gratis i.

ESLA 2024

Dette års konference havde besøg fra 44 lande world wide. Flere nordiske lande deltog: vores islandske kolleger var faktisk så massivt til stede, at de røg ind på Top Tre over lande med flest repræsenterede! Norge var nu også godt med. Fra Danmark deltog ALF ikke kvantitativt, men naturligvis kvalitativt, med tre bestyrelsesmedlemmer: Jette Flattum, Signe Jepsen og Anne Haven, foruden naturligvis vore forperson, Sahra Mengal, der havde en noget mere aktiv rolle på konferencen end blot at lytte til alle de mange præsentationer, der spændte meget bredt på både børne- og voksenområdet.

Dagen før dagen… Works Shop
Dagen før den egentlige konference kunne man tilmelde sig en række workshops. Der var flere temaer – blandt andet oplæg den stress, som forældre til børn der stammer, kan opleve. Bestemt et relevant tema, men nok også et tema, man kun kan formode er et fælles vilkår for mange forældre, der oftest uventet står i en ganske særlig forældrerolle.

Et andet mere utraditionelt tema, der sikkert heller ikke bør undervurdere, var en cross over mellem ældgammel kinesisk tradition og nutidig stemme-behandlingsformer i form af anvendelse af akupunktur.

Listen over akupunkturens lindrende funktion spænder vidt. Det er ikke så overraskende. Mere overraskende, eller endda overrumplende! var det, at vi hver især fik udlevet to nåle, så vi kunne lave akupunktur på os selv! Wow.

Om der skete aktuelle lindringer hos de medvirkende, skal være usagt. Der var nogle, som ikke havde mod til at stikke i sig selv, men ingen besvimede dog eller udvandrede.

En anden spændende workshop omfattede neuro-science, hvor der blev præsenteret cases, hvor anvendelse af elektronisk stimulering af hjernebaner i forlængelse af erhvervede hjerneskader viser lovende resultater – også på lang sigt. Heller ikke uden wow-effekt.

The Power of Communication in the Quality of Life
Så kom dagen med åbningsceremoni, hvor ESLAs præsident, Norma Camilleri, holdt en tale, der virkelig gjorde indtryk. Indledningsvis beskrev hun med ret enkle billeder barnet, den unge, den voksne, den gamle – hver især med  en kommunikationsvanskelighed, som på forskellig vis har indgribende konsekvenser i hverdagen og som reducerer livskvaliteten. Enkle billeder, vi alle kender til, men med stærke konsekvenser. Den tale burde ramme lige ind i hjertekulen på enhver politiker til gavn for standardiserede indsatser samt ret til livslang intervention, når det er relevant.

Norma Camilleri opfordrede alle i salen til at advokere for mennesker i alle aldre, for hvem kommunikation og sprog ikke fungerer, og selvfølgelig også italesætte og synliggøre den ulighed, det udløser.

Naturligvis fremhævdede hun også den helt fantastiske forskel, som dygtige SLPs gør til forskel.

Lost of Words. Lost of Life
Derudover var der flere keynote speakere – f.eks. professor Ann Kummer, der med stor effektivitet og et udleveret sugerør til publikum demonstrerede, hvor nemt  det i grunden kan være at korrigere udtalevanskeligheder.

Dr. Victoria Joffe, som mange sikkert har mødt i forskellige ALF-sammenhænge, sprudlede på vanlig vis; hendes entusiasme er meget smitsom. Joffe var omkring “kritiske perioder”, men understregede at udvikling er livslang. Hun refererede til Berow-rapporten (Bercow Rapporten: 7771-dcsf-bercow_Redacted.pdf (ioe.ac.uk)), hvor der jo ikke blot er fokus på tidlig opsporing og intervention, men især også på nødvendigheden af, at interventioner fortsætter. Rapporten tager i øvrigt udgangspunkt i et aldersspænd fra 0-19 år.

I Danmark er det som bekendt ret forskelligt, hvordan PPR er organiseret – herunder hvor aktiv en rolle audiologopæder spiller i skolerne. Desuden er det forskelligt, hvor længe PPR må følge børnene/de ungeer aldersspændet 0 – 18 år, men der er også mange steder, hvor PPR kun følger indtil 10. klasse. Mange unge oplever således et frit fald med de konsekvenser, det får for nogle af dem for at kunne klare sig på ungdomsuddannelserne.

Præsentationer
Konferencen kørte ellers i fire bånd med præsentationer, der varede 10 minutter, hvor der fremlægges mange forskellige emner: forskningsresultater, case-studies/Best Practise, tværfaglige indsatser, resultater af sprogstimulerende miljøer i skoler, pragmatiske reparationsstrategier og autisme, afasi, stemmelidelser, erfaringer med AI, neuro-science….
– og så er ventelisteproblematikker desværre et vilkår i rigtig mange lande både på børne- og voksenområdet.

His(her)story is not complete without you.
En enkelt præsentation skal lige fremhæves grundet den lidt skæve, men tankevækkende vinkel på kvinderne i vores fag. Kvinder fylder jo rent faktisk en hel del i vores fag. Oplægsholderen kurserede over, at trods massiv kvindelig repræsentation, så er det oftest mændene, der huskes. Hun bad os række fingere i vejret svarende til det antal historiske kvinder, vi ville være i stand til at remse op. Der var påfaldende få hænder i vejret!

Vi har i Danmark mange nulevende, dygtige kvinder, der markerer sig indenfor feltet, men når man skuer tilbage i tiden, vil de fleste nok især tænke på Viggo Forchhammer, der jo er grundlægger af vores forening ALF. Men forud for Forchhammer var det faktisk tre kvindelige pionerer: “Frøkenerne Eckart, Tofte og Lauridsen, og både Margrethe Eckhardt og Emilie Tofte var de første forpersoner i den forening, der gik forud for “Talepædagogiske Forening” – altså det senere ALF.

Andre historiske kvinder kunne være en Ulla Boberg, som stod for opbygning af logopædisk uddannelse for Danida i Ægypten, eller en Jytte Jordal, der omsatte Luria til børnehøjde, en Jette Løntofte, en Aase Ørsted…

Det er ikke helt risikofrit at nævne navne, fordi andre lige så vigtige kvinder også burde fremhæves,  men det var dem, den danske gruppe lige kunne komme i tanke om: Derfor: hele syv fingre i vejret, så vi vandt!
– et ark klistermærker for den præstation!!

Posters
Posters blev præsenteret på tre store skærme, hvor man kunne scrolle op og ned. Den digitale løsning sparer naturligvis plads og fremstilling af plakater, men det var til gengæld svært at komme til ved skærmene. Vi savnede derfor den analoge udgave, for vi nåede ikke at få meget ud af den del.

Sammenfattende om konferencen var vi imidlertid enige om i ALF-gruppen, at der foregår rigtig meget spændende forskning, at der er rigtig mange relevante vinkler, at der er meget progressiv tænkning, at der er mange dygtige fagpersoner, og at vi godt nok er rundet af et (gammelt) fag, vi kan være stolte af, og som som udvikler sig hele tiden.

Et vigtigt formål ud over tilegnelse af viden i forbindelse med konferencer er udveksling på kryds og tværs: i kaffekøen, under frokosten og hvor man ellers mødes. ALF har noteret interessante navne , som vi håber, vi kommer til at kunne indlede et samarbejde med i forbindelse med ALF Konferencen eller forbindelse med webinarer. Der er da faktisk også allerede en aftale i hus, idet Victoria Joffe gav os tilsagn om at gæste Danmark maj 2025 for at dele sin store viden med os. ALF annoncerer i nyhedsbrev og på hjemmesiden, når der er konkret nyt om den del.