Audiologopædi

Det audiologopædiske fag

I Danmark har der eksisteret uddannede tale-høre-læsepædagoger i over 75 år.
For hørepædagogernes vedkommende går deres historie helt tilbage til den første døveskole dvs. mere end 190 år. Arbejdsfeltet har hele tiden været inden for det specialpædagogiske område med undervisnings- og behandlingsopgaver for kommunikationshandicappede i forskellige aldre.
 
Uddannelserne var oprindeligt lægeautoriserede, men overgik til Danmarks Lærerhøjskole omkring 1960. Uddannelserne er fortsat placeret her når det drejer sig om speciallærere til Folkeskolen og voksenundervisningen af kommunikations-handicappede elever.
 
I 1982 blev den audiologopædiske kandidatuddannelse oprettet ved Københavns Universitet, Amager, og i 2002 oprettedes en ny BA-uddannelse i logopædi på Syddansk Universitet i Odense.