Brug af skønlitteratur i den kognitive rehabilitering

Artiklen (018) er skrevet af Helene Hønger Callisen og er udgivet d. 7. juni 2024.

I disse år ser vi, at der er kommet øget fokus på de psykosociale faktorer i rehabilitering. De eksistentielle omstændigheder er kommet på dagsordenen. Men hvordan rammes man egentlig på eksistensen, når man rammes af sygdom og funktionstab? Og hvordan lærer man at leve på nye vilkår? Samtidig er der kommet opmærksomhed på at inddrage personens egen stemme og aktive deltagelse – samt at tænke behandlingsopgaven som et partnerskab.

Inden for hjerneskadeområdet har vi tidligere kunnet læne os op ad et mere mekanisk syn på læring, hvor personen har været holdt ude, som om den var irrelevant i forhold til sammenhængen. Der er blevet arbejdet med sprog og kognitive delfunktioner frem for aktiviteter, samarbejde og relationer (her tænkes både på relationerne i gruppeundervisning og i den private, sociale situation). Vi står som logopæder i disse år overfor at forny vores arbejdsmåder og gøre vores indsatser mere deltagelsesorienterede med et fokus på kommunikation i praksis. De kreative undervisningstilbud, som vi har udviklet på CSV, kobler indsatser rettet mod kognitive kommunikationsvanskeligheder med en social teori om læring. På den måde kan vi tilrettelægge undervisningen på en måde, hvor vi forstår sproglig formåen som noget, der sker i et fællesskab med andre, og at det er i et sådant fællesskab, vi kan udvikle sproglig kompetence.

Der argumenteres for, at læsning af litteratur i en gruppe kan bruges som en ramme til at løfte det kognitive og kommunikative funktionsniveau. Når vi arbejder med udgangspunkt i et fælles tredje (læsning af en tekst i en samtale med andre), aktiverer vi deltagernes egne ressourcer og livserfaring og støtter dem i at lære at leve med funktionstab og genopbygge ny identitet. Det er betydningsfuldt for deltagerne at få mulighed for at positionere sig på en måde, hvor de drøfter en fælles sag frem for at blive låst fast i sygdomsnarrativet. På den måde kan de finde andre sider af sig selv frem end identiteten som hjerneskadet.