Tale-, høre- og læse professionen
Det er gratis at få offentlig hjælp hos en talepædagog, hørepædagog, læsepædagog i Danmark.
Børn fra 0 til 18 år kan få hjælp fra Kommunen.
Ofte er talepædagogen ansat på PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), PPC (pædagogisk psykologisk center, FC (familiecenter) eller BFR (børne- og familierådgivning). Spørg i din Kommune.
I Folkeskoleloven er det bestemt, at forældre til et barn med tale-/sprogvanskeligheder har krav på kvalificeret hjælp til deres barn, så vanskelighederne kan blive afbødet eller afhjulpet.
Voksne kan søge hjælp i regionerne eller på et tale-/høreinstitut i din kommune.
Du har også mulighed for at henvende dig til en privatpraktiserende talepædagog.
Der gives som regel ikke offentligt tilskud til privatpraktiserende talepædagoger, men du kan henvende dig til din kommune og høre, om du kan få et såkaldt forhåndstilsagn under:
Lov om specialundervisning for voksne (kompenserende specialundervisning til personer over 18 år)
Lov om social service (§§ 86, 86 og 102)
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (særlig indsats for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet) (§22)