Udvikling af et nyt udredningsmateriale til afasi i den akutte fase
kr. 50,00
Skrevet af audiologopæderne Rikke Bundgaard Jensen, Maiken Schou Hougaard og Louise Gerner Lund i august 2019.
I forbindelse med en specialeafhandling på Syddansk Universitet er der blevet udviklet et udkast til et nyt sprogligt udredningsmateriale til afasi i den akutte fase af et apopleksiforløb. Udgangspunktet for udviklingen af materialet Screening til Udredning af Afasi (SUA) har været at mindske den uoverensstemmelse, der ses mellem forskning og praksis, idet litteratur beskriver, at den forskningsevidens, som skabes og som har til hensigt at kunne anvendes i det akutte miljø, ofte ikke er overførbar hertil. Gennem specialet er det derfor tilstræbt at forene forskning og praksis ved at udvikle et materiale med udgangspunkt i anbefalinger for udredning af afasi, som samtidig er anvendelig i den logopædiske praksis på de neurologiske akutafsnit. Artiklen beskriver specialets fire separate studier, 1) en spørgeskemaundersøgelse af logopæders præferencer til et nyt udredningsmateriale, 2) evaluering af de udredningsmaterialer, som anvendes i praksis, 3) udviklingen af SUA samt 4) en efterfølgende afprøvning på neurologiske akutafsnit.
Kategorier: Afasi, Materialer