Nyt lys over dyslektikeres staveudvikling
kr. 50,00
Med udgangspunkt i dyslektiske studerendes stavekompetence har denne artikel fokus på den dyslektiske profil hos studerende i videregående uddannelser, og på spørgsmålet om hvorvidt denne profil er ens for alle dyslektiske studerende eller varierer i forhold til uddannelsesbaggrund. Artiklen bygger på en sammenligning af stavefejl i 64 dysleksiudredninger; 32 fra lange og 32 fra mellemlange videregående uddannelser. En sammenligning, som viser signifikant forskellige mønstre i dysleksiprofilerne hos de to grupper. På baggrund af disse resultater diskuteres udviklingen af stavekompetence hos dyslektikere for derigennem at kaste nyt lys over dels de strategier, som gør det muligt for dyslektikere at udvikle funktionelle skriftsprogskompetencer, og dels over de konsekvenser dette kan have for fremtidens dysleksiudredning af studerende på videregående uddannelser.
Artiklen er skrevet af Anne Leth Pedersen og Katrine Hammer Bønnerup, og er udgivet i 2014.
Kategorier: Artikel, Dysleksi, Forskning og undersøgelser